Pernille Albrethsen, f. 1971, kritiker, forfatter og redaktør for Kunstkritikk i Danmark. Cand.mag. i Moderne kultur fra Københavns Universitet og New York University. Virker også som kunstkritiker på Weekendavisen.
Katharina Sieverdings faible for fløjl og velour handler om hud og overflader og om celluloidens bløde filmkorn. Tidsånd eller en ånd fra tiden?
Klara Lidén er blevet professionel, kroppen er stærk og blikket hvast. Slår hun sig stadig, hvis hun falder ned fra den knivsæg, hun danser på?
Alt er geopolitik i Danmark i denne tid. Men ikke på kunstscenen, som byder på glamrock, madhappening og soloudstillinger med flotte internationale navne.
En ny fond, et krast essay og en hyldest til et geni, der endte som akavet reklame, optog læserne i 2025.
2025 var kosmologiernes år. Kunstkritikks redaktør i København elskede den skramlede, den rævesnu og den helt tyste.
Der mangler en langsigtet strategi for dansk kunst, mener Jakob Fenger fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg.
Kunstkritikks julekalender ruller igen. Tænd lysene, sæt glöggen på blusset og dyk ned i julearkivet fra 2011 og frem til i dag.
Lutz Bacher ryster værker ud af ærmet på en uanstrengt måde, som er umulig at fake.
En ny sæson er klar til at blive fortæret, mens et stemningsskifte er på vej på den danske kunstscene.
– For oprindelige folk kan det være skræmmende at tale om at fjerne og udviske monumenter, siger kollektivet New Red Order.
Fake Foundation er en ny filantropisk model.
Siden 2019 har vævere arbejdet på de gobeliner af Bjørn Nørgaard, Tal R, Kirstine Roepstorff og Alexander Tovborg, som i dag blev offentliggjort i Paris.
Hvor lidt skal der til, før handling bliver kunst? Fluxus-pioneren Alison Knowles’ suppe er stadig potent.
Kjersti G. Andvig og Lars Laumann får til kunststykket å diskutere økonomisk og kulturell ulikhet uten å bli pretensiøse.
Sara-Vide Ericsons hittills största utställning skildrar en mörk värld där människa, djur och omgivning flyter ihop – och något nytt och oroande tar form.
Regjeringskvartalet som reiser seg i Oslo etter terrorangrepet i 2011, er preget av en hardere politisk virkelighet der kunsten får
oppgaven som forsonende element.
