Anthony Elms, Michelle Grabner, Stuart Comer

Whitney-biennalen
Nyhed 30.11.12

Tre kuratorer til næste Whitney-biennale

Den 77. Whitney biennalen i 2014 bliver kurateret af Stuart Comer (filmkurator ved Tate Modern, London), Michelle Grabner (kunstner og maleriprofessor på School of the Art Institute of Chicago) og Anthony Elms (associeret kurator, Institute of Contemporary Art, Philadelphia).

Whitney biennalen har afprøvet forskellige formater for kuratering med både interne og eksterne kuratorer, men til forskel fra de andre store biennaler, har det altid været en regel af mindst én i kuratorteamet har været en af Whitneys egne kuratorer.  Nu prøver museet en anden model med ret forskelligartede, udefrakommende kuratorer, som skal kuratere hver sin etage af Whitney museet.

Om den nye model sagde Donna De Salvo, chefkurator på Whitney, i går til New York Times: «Det er et eksperiment. Vi skærer museet op som en lagkage. Derved får kuratorerne mulighed for at forme deres eget udtryk på deres egen etage. Samtidig får man et samlet, kollektivt udtryk».

Ifølge New York Times blev kuratorerne udvalgt på baggrund af en liste med mulige kandidater, udarbejdet af Whitneys personale. Disse blev godkendt af direktøren Adam D. Weinberg. Herefter blev listen skåret ned til 7 kandidater som blev bedt om at indsende en slags forslag til udstillingen. På baggrund af disse blev Comer, Elmes og Grabner udvalgt.

Sarah Michelson, Devotion Study #1 – The American Dancer, 26. februar 2012, Whitney biennialen 2012. Foto: © Paula Court.

Kuratorerne fra den sidste biennale i 2012, Elisabeth Sussmann og Jay Sanders (dengang ekstern kurator, siden ansat på Whitney) skal rådgive de tre kuratorer og skal blandt andet sørge for at de ikke vælger de samme kunstnere.

Den 77. Whitney-biennale bliver den sidste i den betongrå Marcel Breuer-bygning. Museet skal flytte til Meat Packing District, hvor en ny bygning, tegnet af Renzo Piano, er planlagt til at åbne i 2015.

 

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!