Copenhagen Art Festival, København
Nyhed 07.04.11

Lene Crone Jensen skal lede kunstfestival

Lene Crone Jensen.

Lene Crone Jensen er ansat som leder af Copenhagen Contemporary Art Festival, som finder sted i august 2012. Sidst København husede en festival for samtidskunst var i 2008 med U-turn Kvadriennale for samtidskunst.

Crone Jensen får ansvar for sekretariat og skal blandt andet stå for udviklingen af festivalens aktiviteter, kampagner og projekter i det offentlige rum. Udover marketing, kommunikation, formidling og PR skal Crone Jensen være med til at sikre kvaliteten af festivalens udvikling i samarbejde med de fem københavnske kunsthaller, som står bag festivalen (udvalgt af Statens Kunstråd på baggrund af udskrevet konkurrence).

Lene Crone Jensen (f.1965) har senest arbejdet som freelance kurator og kunstformidler. Fra 2005-2010 var hun chef for Göteborgs Kunsthal og har tidligere været fungerende chef for Rooseum Center for Contemporary Art i Malmö. Hun er uddannet magister i Moderne kultur og kulturformidling.

Ifølge pressemeddelelsen vil festivalen «inddrage kunstnere og kunstnergrupper, hvis værker debatterer og gentænker fællesskabets potentiale i det 21. århundrede». Copenhagen Contemporary Art Festival har ingen overordnet kurator, men det kuratoriske ansvar er lagt ud til de deltagende institutioner – Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Nikolaj Kunsthal og Overgaden Institut for Samtidskunst.

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!