Nyhed 12.06.13

Kunstkritikerpris til Joachim Koester

Joachim Koester, {ITALIC}Maybe One Must Begin with Some Particular Places{ENDITALIC}, 2012. Installationsfoto, Kunsthal Charlottenborg, 2012. Foto: Anders Sune Berg.

Joachim Koester, Maybe One Must Begin with Some Particular Places, 2012. Installationsfoto, Kunsthal Charlottenborg, 2012. Foto: Anders Sune Berg.

Dansk kunstkritikerforening, AICA, meddeler idag at Joachim Koester vinder Kunstkritikerprisen 2013. Det er foreningens medlemmer, der frit indstiller og stemmer på en kandidat. I år har der været i alt 15 priskandidater.
       
Joachim Koester tildeles prisen på dkk 30.000 for soloudstillingen If One Thing Moves, Everything Moves på Kunsthal Charlottenborg i efteråret 2012. Udstillingen, som er den hidtil mest omfattende præsentation af Koesters værk vist i Danmark, rummede værker fra perioden 2005-2012. Kunsthistoriker Judith Schwarzbart har nomineret Koester. I sin motivering skriver hun:

«Joachim Koesters soloudstilling på Charlottenborg 24. august – 30. december 2012 viste en række nyere og ældre værker. Udstillingen udmærkede sig ved en helt særlig gennemtænkning og bearbejdning af det udstillingsmæssige i konstellation og præsentation fra kunstnerens side. Udstillingens gennemgående arkitektur – eller scenografi om man vil – tog afsæt af et tidligt værk men fik en interessant status mellem installatorisk værk og – ja udstillingsarkitektur. Den dannede en form for stemningsmæssig og aflæsningsmæssig grundstruktur – en underliggende drone – i udstillingen. Kunstnerens tilstedeværelse i udstillingen er stærk. Værkerne er ikke blot i indbyrdes dialog men også direkte overlejret. Udstillingen var et (i dansk kontekst) sjældent eksempel på at udstillingen er så gennemført at den nærmest bliver et gesamtkunstværk, uden dog – vel at mærke – at det blev på bekostning af de enkelte værker eller kunstnerisk integritet. Det er endvidere værd at bemærke at udstillingen var del af Mark Sladens kuratoriske program og at den blev mulig gennem et samarbejde med kunstfestivalen.»

Prisoverrækkelsen finder sted på Kunsthal Charlottenborg 19. juni, kl. 16.

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!