København
Nyhed 15.11.10

Festival for samtidskunst i København 2012

Statens Kunstråd har udpeget fem kunsthaller til at stå bag en festival for samtidskunst i efteråret 2012. De fem institutioner, som er blevet udpeget efter en konkurrence og alle ligger i centrum af København, er: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthallen Nikolaj og Overgaden Institut for samtidskunst.

I den fælles pressemeddelelse lover de fem kunsthaller «et ambitiøst udstillingsprogram, hvor en bred vifte af kunstformer, kunstneriske praksisser og nationaliteter vil være repræsenteret». Desuden vil kunst i det offentlige rum spille en central rolle med værker placeret centralt i det københavnske byrum.

Festivalen, som allerede har fået tilsagn om støtte fra Københavns Kommune, har endnu ikke noget navn eller offentliggjort nogle kunstnernavne.

Sidst København husede en festival for samtidskunst var i 2008 med U-turn Kvadriennale for samtidskunst.

Styregruppen som forbereder Festival for samtidskunst 2012: Bagerste række fra venstre: Helle Bøgelund, kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg, Helle Berndt, direktør, Kunstforeningen GL STRAND, Henriette Bretton-Meyer, kunstnerisk leder af Overgaden Institut for Samtidskunst, Mark Sladen, direktør Kunsthal Charlottenborg, Malene Natascha Ratcliffe, udviklingsleder, Den Frie Udstillingsbygning. Miderste række fra venstre: Anne Kielgast, kurator, Kunstforeningen GL STRAND, Elisabeth Delin Hansen, leder, Kunsthallen Nikolaj, Kirse Junge-Stevsnborg, kunstnerisk leder, den Frie Udstillingsbygning. Forreste række fra venstre: Kathrine Bolt Rasmussen, kurator, Overgaden, Institut for Samtidskunst, Andreas Brøgger, kurator, Kunsthallen Nikolaj. Foto: Peter Boel.

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!