São Paolo-biennalen
Nyhed 11.04.13

Charles Esche kurator for Sao Paolo-biennalen

Charles Esche, direktør for Van Abbemuseum.

Charles Esche, direktør for Van Abbemuseum.

Ifølge den brasilianske avis Folha er kuratoren Charles Esche udpeget til at kuratere den næste biennale i Sao Paolo, som finder sted i 2014. Esche, som er direktør for Van Abbemuseum i Eindhoven, var en af fem kuratorer som var inviteret til indgive et forslag til et koncept for biennalen. Hans forslag vedrører kunstens rolle i en globaliseret verden.

Både som kurator og museumsdirektør er Esche kendt for at engagere sig i politiske spørgsmål i og omkring kunsten. I 2011 medvirkede han til at muliggøre den første udstilling nogensinde af et originalt Picasso-maleri i Palæstina, da han udlånte maleriet Buste de Femme (1943) fra Van Abbesmuseum til en udstilling i Ramallah.

Sammen med Vasif Kortun kuraterede Esche Istanbul-biennalen 2005. I 2004 kuraterede han Gwangju-biennalen sammen med Hou Hanru og SUNG Wan Kyung. Han var desuden del af kuratorteamet bag Riwaq-biennalen i Ramallah i 2007 og 2009.

Picasso i Ramallah. Foto: Van Abbemuseum.

Picasso i Ramallah. Foto: Van Abbemuseum.

I nordisk sammenhæng kendes Esche især for sit virke som direktør på Rooseum i Malmö, 2000-2004, hvor hans udfordrende udstillingsformater og anderledes tanker om hvilken samfundsmæssig rolle en kunstinstitution skal spille i høj grad var medvirkende til at sætte Malmö på det internationale kunstlandkort.

Ifølge Folha er Esche ikke en kender af brasiliansk kunst og derfor er der forventninger til at hans biennale – i markant modsætning til de sidste to Sao Paolo-biennaler – vil have mindre fokus på den latinamerikanske kunstscene.

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!