Nu-, for- og fremtidsfortællinger

Udstillingsstedet Sydhavn Station, København
24. marts - 22. april 2018
Mini 12.04.18

Giv mig et skud britisk humor

Bedwyr Williams, Tyrrau Mawr, 2017. Still fra computeranimation, 22:00 min.

«En tysk familie bryder sammen i fnisen på en sushi-restaurant. På busholdepladsen forskrækker en mand de ventende passagerer ved at kaste en gummimursten ind mellem dem. Og en mand med knust hjerte dør.»

Der er en varm humor i Bedwyr Williams værker, som jeg ikke kan lade være med at blive glad for. Ovenstående ordlyd er fra Hypercaust (2017) hvor citater fra engelske lokalaviser er klippet sammen til en grotesk og egentlig også ganske poetisk voice-over. Billedsiden er til gengæld gravalvorlig; en storladen 3D-visualisering af et romersk badehus, som man i 1960erne fandt resterne af under udgravningen til et butikscenter i Chester i England – og som man eftersigende skilte sig af med for at undgå, at arkæologer skulle forsinke byggeriet. Nå ja, og så er det hele tilsat et imposant musikalsk tema spillet på græsk rørpibe, som er fortidsudgaven af sækkepiben. Ret heftigt.

Hypercaust vises som det ene af to videoværker og en række plakater i udstillingen Nu-, for- og fremtidsfortællinger på det aktive kunstnerdrevene udstillingssted Sydhavn Station i København, der har eksisteret siden 2012 og som til anledningen er omdannet til en black box.

Som den meget pragmatiske udstillingstitel siger det, handler det om kollapser af tid. Mere interessant er dog kollapserne af stil og genre og det tragikomiske, som den walisiske kunstner i øvrigt er kendt for fra sine performanceværker. «I want my sex robot to speak Welsh» står der på en af hans såkaldte «antiplakater» i forhallen og det er jo i virkeligheden bundtrist men sjovt på den underspillede britiske måde.

Bedwyr Williams, I want my sex robot to speak Welsh, 2018. Plakat. Foto: Bedwyr Williams.

I videoværket Tyrrau Mawr (2017) som på walisisk betyder «store tårne»har Williams ved at google «kontroversielle bygninger»fundet frem til en uskøn samling af arkitektoniske giganter, som han har plantet i et pittoresk bjerglandskab. Eksempelvis ligger Guggenheim New York fotogent placeret ved søbredden omgivet af mareridtsagtige skyskrabere. Det er et surreelt og smådystopisk billede og samtidig overhovedet ikke uvirkeligt, når man tænker på copy-paste-arkitekturen, der skyder op over alt; i naturområder eller på ruinerne af romerske bade og andre kulturarvsagtige ligegyldigheder.

Sådan har det absurde det som bekendt med at blive til virkelighed i disse tider med privatiseringsmani og nationalistiske krampagtigheder til alle sider og humor kan synes både upassende, nytteløst og ikke mindst tiltrængt. Et lille skud britisk tragikomik gør i hvert fald godt.

Skriv et indlæg
Navn (kun indlæg under fuldt navn tillades)*:

E-mail (vises ikke)*:

Kommentar*:

Send

Læserindlæggene er en vigtig del af Kunstkritikk. Vi er derfor meget glade for at du bidrager til vores læserforum. Vi beder alle følge vanlige regler for høflighed. Husk at du er ansvarlig for dine egne indlæg. Vi godtager derfor kun indlæg under fuldt navn.

Redaktionen læser ikke indlæg før publicering, men følger debatten fortløbende. Vi forbeholder os ret til at fjerne indlæg som er usaglige, indeholder personangreb eller som vi af andre grunde finder upassende. Dette sker uden forhåndsvarsel, og efter skønsbaserede vurderinger foretaget af redaktionen. I læserindlæg godtages kun tekst, ingen billeder, video, html-kode el. lign. Lykke til med debatten!